SAS-fly i Stockholm Arlanda Lufthavn (Foto: Peter Phillips)

Arlanda udfordrer CPH med lavere afgifter

Fra den 1. april sænker Stockholm-Arlanda lufthavnen flyselskabernes afgifter for tredje år i træk og har nu reduceret afgifterne med 6,5 procent i løbet af tre år.

Mens flere flyselskaber i Københavns Lufthavn skriger på lavere passagerafgifter, gør man noget ved det i Stockholms Arlanda Lufthavn, der for tredje år i træk kan sænke de afgifter, som flyselskaberne skal betale.

Årets afgiftsnedsættelse har virkning fra den 1. april og svarer til en procents nedsættelse i gennemsnit. Samlet har afgiftsnedsættelsen været på 6,5 procent i løbet af de seneste tre år samt mere end 20 procent siden 2005. Det er en øget effektivisering i lufthavn, der gør det muligt at sænke flyselskabernes afgifter og dermed gør det mere attraktivt at åbne nye ruter.

“Vi sænker nu afgifterne til flyselskaberne for tredje år i træk og bliver dermed endnu mere konkurrencedygtig. At det er lykkedes i løbet af tre år at tiltrække 15 nye interkontinentale direkte ruter er et tydeligt bevis på dette,” siger Elizabeth Axtelius, der er direktør for Aviation Business hos den nationale svenske lufthavnsoperatør Swedavia.

Det er blandt andet SAS-ruterne til Los Angeles og Hong Kong, som lufthavnen henviser til samt de mange interkontinentale ruter fra Norwegian, som også er kommet til i samme periode. I 2017 vil Singapore Airlines åbne en rute fra Singapore via Moskva til Stockholm, og herudover bliver onestop-ruten med Ethiopian til Addis Ababa i løbet af få måneder en non-stop rute, idet den fremover vil udgå fra Oslo med mellemlanding i Arlanda.

Volumenrabat til flyselskaber
Hos Arlanda Lufthavn satte man i 2016 ny passagerrekord med 24,7 mio. rejsende gennem terminalerne, og lufthavnen lægger da heller ikke skjul på, at målet er at blive Skandinaviens førende lufthavn, hvilket er en direkte krigserklæring mod Københavns Lufthavn. Det skal sikres gennem en attraktiv afgiftsstruktur og øget effektivisering.

“Der hersker en intens konkurrence mellem de internationale lufthavne om at tiltrække nye flyselskaber, der vil etablere sig eller udvikle nye og spændende ruter. Derfor er det rigtig godt, at vi kan fortsætte med at sænke vores afgifter. Når vi ser på sammenlignelige lufthavne i Europa, så ligger vores priser cirka 20 procent lavere,” lyder det fra Elizabeth Axtelius.

Når de nye takster træder i kraft den 1. april vil Swedavia også indføre flere initiativer, der skal opmuntre flyselskaberne til at sikre en højere belægning på flyene.

“Vi arbejder med incitament for flyselskaberne ved at indføre en trappestigeformet volumenrabat. Jo flere passagerer, desto større rabat. I tillæg til vores konkurrencedygtige priser tilbyder vi også rabatter til de flyselskaber, som vælger at øge trafikken og satse på nye destinationer,” understreger Swedavia-direktøren.

 

Relaterede artikler:

Stockholm-Arlanda lander A350-langdistancerute

EasyJet flytter CPH-rute til Stockholm

Arlanda har potentiale til A380-rute

CPH har overhalet Arlanda på andel af lavpristrafik

CPH og Arlanda i kamp om nye langdistanceruter

x

Læs Også

Norwegian øger med 18 procent på Stockholm-langruter

Fra slutningen af marts næste år vil Norwegian kun beskæftige den største af selskabets to Dreamliner-varianter på ruterne fra Stockholm-Arlanda.

Rampetårn omdannet til eksklusiv lejlighed

Det gamle rampetårn i Stockholm-Arlanda lufthavnen er blevet omdannet til en eksklusiv lejlighed i samarbejde med en stor europæisk ferieboligportal.

Arlanda haler ind på Københavns Lufthavn

Stockholm Arlanda er nu Nordens næststørste lufthavn. Men selvom væksten i maj var langt højere end i CPH, så er der stadig langt op til den danske storebror.

Afvist i Arlanda og accepteret i København

USA-sanktioner betød, at ingen handlingselskaber ville røre iranske Mahan Air i Stockholm Arlanda. I CPH havde et af selskaberne dog ingen problemer med iranerne.

Singapore Airlines åbnede ny rute til Skandinavien

Singapore Airlines åbnede tirsdag selskabet anden rute til Skandinavien, hvor Stockholm betjenes med moderne Airbus A350-fly.

Hainan Airlines til Stockholm

Kinas største privatejede luftfartsselskab kommer til Stockholm Arlanda til juli.