Michael Hickey, driftsdirektør i Ryanair. (Foto: Ryanair.com)

Første offer i Ryanair-krisen

Ryanairs driftsdirektør Michael Hickey, der er ansvarlig for selskabets operationer, forlader det irske lavprisflyselskab efter næsten 30 års tro tjeneste.

Den aktuelle krise i Ryanair har tilsyneladende kostet sit første offer. I fredags bekræftede Ryanair således, at selskabets driftsdirektør og medlem af den øverste ledelsesgruppe Michael Hickey, forlader sin position ved udgangen af oktober måned.

Michael Hickey har som driftsdirektør siden 2014 haft ansvaret for piloterne og deres vagtskemaer, og ansvaret for den pilotmangel, der har ført til aflysning af rejser for flere end 700.000 passagerer, skal åbenbart placeres hos ham. Hickey har været i Ryanair siden 1988, og var i perioden fra 2000 til 2014 ansat som Director of Engineering.

Ryanairs topchef Michael O´Leary siger ifølge Irish Times, at Michael Hickey har haft en enorm betydning for flyselskabet gennem sin lange ansættelse, og særligt på områderne kvalitet og sikkerhed har han gjort sig gældende.

“Han vil blive svær at erstatte,” konstaterer Michael O´Leary.

Forsonende tone
I de seneste par uger har en stigende del af Ryanairs 4.200 piloter meldt sig ind i lokale fagforeninger i de lande, hvor flyselskabet har baser. Samtidig stiger presset mod ledelsen i Ryanair, da piloterne ikke ønsker at samarbejde om at løse den aktuelle ressourcekrise uden at få noget til gengæld.

Det har fået Michael O´Leary til at slå en mere forsonende tone an. I et brev til selskabets piloter, som flere britiske medier har refereret, opfordrer Ryanair-topchefen til at blive i selskabet.

“Hvis du overvejer at skifte til et af de mindre finansielt robuste/Brexit-udfordrede flyselskaber, vil jeg opfordre dig til at blive hos Ryanair, hvor vi kan tilbyde en lysere fremtid for dig og din familie,” hedder det i brevet.

Piloterne bliver samtidig lovet forbedringer i løbet af de kommende seks måneder. Der vil blive “betydelige forandringer og investeret i udviklingen af vagtplaner og karriereplaner for piloterne.” Det skulle blandt andet betyde lønstigninger samt en 12 måneders “stay-on” bonus.

 

Relaterede artikler:

Ryanair-pilot: Vi er ikke interesseret i penge

Ryanair aflyser yderligere 18.000 flyvninger

Ryanair-kaptajn: Det mangler folk på alle niveauer

FPU vil hjælpe Ryanair-piloter

Ryanair krisen – dag for dag

x

Læs Også

Ryanair åbner København-rute for anden gang

I februar annoncerede Ryanair en rute fra København til Sevilla med opstart i oktober, og nu annonceres ruten igen - og denne gang med start i 2018.

Ryanair har betalt 200 mio. kroner i kompensationer

Ryanair måtte i september betale op imod 200 mio. kroner i kompensation til passagererne som kompensation for aflyste flyvninger i henhold til EU261-forordningen.

‘Sully’ Sullenberger støtter Ryanair-piloterne

Piloten fra "Miraklet på Hudson" støtter de protesterende Ryanair-piloter og minder Ryanairs ledelse om hvad det er for en bedrift en pilot reelt står i spidsen for.

Kvindelig Ryanair-kaptajn forrest i arbejdskamp

Det er normalt ikke karrierefremmende at tale Ryanairs ledelse imod. Men det har en kvindelig pilot nu gjort i et brev direkte til topchef Michael O'Leary.

Ryanair indsætter 12 ekstrafly til Irland-fodboldkampe

I perioden fra 10. til 15. november indsætter Ryanair 12 ekstra flyvninger mellem Dublin og København, så danske og irske fodboldfans kan komme frem og tilbage.

Topchef vender tilbage til Ryanair

Irske Peter Bellew vender tilbage til Ryanair som driftsdirektør efter en afstikker som koncernchef hos et asiatisk oneworld-selskab.