Indenrigsfly i Københavns Lufthavn (Arkivoto: Morten Lund Tiirikainen)

Stor uvidenhed om indenrigsflyvning i Danmark

Københavns Lufthavn iværksætter til efteråret en omfattende markedsføringskampagne, der skal få flere private rejsende med indenrigsflyene.

Danmark er i dag forsynet med seks indenrigsruter fra København samt to indenrigsruter, der går udenom den danske hovedstadslufthavn. Men det er primært forretningsrejsende, der benytter fly som transportmiddel mellem landsdelene, og det vil Københavns Lufthavn lave om på gennem en stor markedsføringskampagne, som skydes i gang i efteråret.

Københavns Lufthavn har blandt andet fået analyse- og rådgivningsvirksomheden Epinion til at spørge et repræsentativt udvalgt antal danskere om, hvor mange indenrigsflyafgange, der ugentligt er mellem København og Aalborg. Det skriver Politiken.dk.

Gennemsnittet af respondenternes svar var, at der på Aalborg-ruten var 24 indenrigsafgange om ugen, hvilket er noget under det faktuelle tal på 90. Det understreger behovet for at gøre indenrigsflyvningen mere kendt i brede kredse.

“Vi vil prøve at gøre opmærksom på de fordele, der er ved at flyve indenrigs i Danmark. Ikke kun, når man skifter fly i lufthavnen for at komme videre ud i verden, men også for at komme rundt i Danmark, hvor flyet er i konkurrence med fjernbusser, tog, og ikke mindst privatbilen,” siger pressechef Kasper Hyllested fra Københavns Lufthavn.

Det hander ifølge lufthavnen først og fremmest om at styrke danskernes viden om indenrigsflyvning.

“Der er mange, der ikke ved, at man kan flyve til Midtjylland (tidligere Karup Lufthavn, red.) eller til Sønderborg,” mener pressechefen.

En tredjedel færre end i 2010
I 2017 var der flere end 1,7 mio. passagerer på de seks indenrigsruter fra København til henholdsvis Aalborg, Aarhus, Midtjylland, Karup, Sønderborg og Bornholm. Det er noget under niveauet fra 2010, hvor der på grund af intens konkurrence mellem SAS, Norwegian og Cimber Sterling var op imod 2,5 mio. rejsende på indenrigsruterne.

Den hidtidige rekord er tilbage fra 1996, hvor der var næsten 2,8 mio. passagerer ombord i indenrigsflyene, før den faste forbindelse over Storebælt blev åbnet. Det værste år for indenrigsflyvningen i nyere tid var 2003, hvor kun 1,5 mio. benyttede flyet mellem landsdelene.

Efter Cimber Sterlings konkurs i begyndelsen af 2012 faldt det ugentlige antal indenrigsflyvninger fra 350 til omkring 250, hvormed passagertallet samtidig blev reduceret med omkring en tredjedel.

 

Relaterede artikler:

CPH afviser smutvej til lavere indenrigstakster

Minister vil give indenrigsfly støttekroner

Indenrigsflyvning hjælper udflyttet styrelse

Rejseplanen A/S er positiv over for indenrigsfly

CPH klar med millioner til indenrigstrafikken

x

Læs Også

De 20 største lufthavne i Norden i 2017

Der var i 2017 kun tre danske lufthavne på top20-listen over de største nordiske lufthavne, der er domineret af svenskerne og nordmændene.

Syddanske lufthavne årets højdespringere

Tre lufthavne i Region Syddanmark havde den største relative passagervækst blandt de danske lufthavne i 2017, mens en fjerde syddansk lufthavn blev nummer chok.

SAS mister terræn i CPH

Kun godt hver tredje CPH-passager rejste sidste år med SAS. Til gengæld bliver Norwegian og Ryanair stadig større i Københavns Lufthavn.

134.546 flere passagerer i CPH i 2017

Københavns Lufthavn havde i 2017 en passagervækst på blot 0,5 procent, hvilket bragte det årlige antal passagerer op på 29,2 millioner.

Direktør forlader Københavns Lufthavn

Kommunikationsdirektør Henrik Peter Jørgensen stopper i Københavns Lufthavn ved udgangen af januar måned.

Disse ruter får opstartsrabat i CPH

I alt 21 ruter bliver i øjeblikket understøttet af opstartsrabatter i Københavns Lufthavn. Ryanair står alene for en tredjedel af de 21 ruter.