Et af de mange paskontrolområder i Københavns Lufthavn (Foto: Politi.dk)

Udvidet paskontrol kom godt fra start

Københavns Lufthavn, Politiet og passagererne var godt forberedte, og derfor skabte den udvidede paskontrol ikke de frygtede lange køer ved opstarten i weekenden.

Lørdag den 7. oktober havde længe været imødeset med en vis frygt hos Københavns Lufthavn og Politiet. Det var netop denne dato, hvor Danmark havde valgt at tilslutte sig den udvidede paskontrol, hvorfor alle rejsende til og fra Schengen-området skulle have scannet deres pas.

Tidligere var det ikke alle pas, der skulle scannes, og derfor havde CPH sammen med Politiet forberedt sig ved at udvide fra 27 til 31 passpor, ligesom at der var tilført mere mandskab til området.

Sent søndag eftermiddag kunne lufthavnen så gøre status efter de første 36 timer med den udvidede paskontrol, og ifølge lufthavnen har der ikke været de større udfordringer.

“Lørdag – som var premieredagen – var den gennemsnitlige ventetid i paskontrollen cirka tre minutter, og den længst målte ventetid var cirka 17 minutter. Vi havde lørdag omkring 77.000 passagerer gennem lufthavnen og i dag søndag forventes 93.000 passagerer at have rejst gennem terminalerne, når dagen er omme,” fortæller pressechef Kasper Hyllested fra Københavns Lufthavn til CHECK-IN.dk.

Alle har bidraget
At det har været muligt uden de større problemer at implementere de nye pasregler for rejsende, der krydser Schengen-grænsen i CPH, skyldet et meget tæt samarbejde med alle involverede parter.

“Alt har fungeret som planlagt, og vi har haft et utrolig godt samarbejde med både politi, handlingselskaber og flyselskaber. Alle har været klar og bidraget til, at der ikke har været problemer. Vi har samtidig fået en masse erfaringer med de nye processer, som vi har sat i værk, som vi naturligvis bruger til at tilpasse og justere fremover,” lyder det fra pressechefen.

Men det er ikke alene lufthavnen og myndighederne, der skal have æren af den relativt problemfrie opstart. Også de rejsende har bidraget hertil.

“Mange passagerer har været godt forberedt hjemmefra og det har også været med til at sikre, at det går hurtigt at komme igennem paskontrollen,” understreger Kasper Hyllested.

Klar til fredag den 13.
Den første store udfordring med den udvidede paskontrol kommer på fredag den 13. oktober, når efterårsferien starter. Udover at fredag den 13. er forbundet med en god portion overtro, så skal 101.000 passagerer igennem terminalerne, og her vil Københavns Lufthavn og Politiet på forhånd sætte alle sejl til for at sikre, at det kommer til at forløbe uden større problemer.

Derfor vil der blandt andet være personale i terminalerne til at guide de rejsende og styre eventuelle kødannelser ved lufthavnens grænsekontrol til og fra Schengen-området.

Følgende lande er med i Schengen-samarbejdet, og rejser til eller fra disse lande er ikke omfattet af den udvidede paskontrol: Belgien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. De samme regler gælder for Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz.

 

Relaterede artikler:

Politiet: Det går ikke fuldstændig galt med skærpet paskontrol

Flyselskaber: Automatisk paskontrol i CPH virker ikke

Sheriffen indviede den automatiske paskontrol

Automatisk paskontrol en realitet i CPH

CPH gør klar til automatisk paskontrol

x

Læs Også

Flyselskaber begejstrede over takstnedsættelse

Danish Air Transport og SAS tager begge positivt imod Københavns Lufthavns udspil om at sænke taksterne fra den 1. april 2018, og der er prisnedsættelser på vej.

VisitDenmark: Mahan-rute hurtigt glemt

Danmark gik med lukningen af iranske Mahan Airs CPH-rute i 2017 glip af op mod 10.000 kinesiske overnatninger, vurderer VisitDenmark.

Københavns Lufthavn taler med naboerne

Københavns Lufthavn er gået i offensiven for at pleje forholdet til sine naboer. Ikke alt i charmeoffensiven fungerer dog lige godt.

EasyJet åbner endnu en Berlin-rute fra CPH

EasyJet får om kun en måned sin anden rute mellem København og Berlin, når Københavns Lufthavn bliver en del af lavprisselskabet lynoffensiv i Berlin Tegel-lufthavnen.

Tyrkiske selskaber opruster på CPH

SunExpress og Turkish Airlines tror på, at de rejsende vender tilbage til Tyrkiet og øger derfor begge kapaciteten på CPH-ruter.

Danske lufthavne viser interesse for kunstgræs

Billund Lufthavn og Københavns Lufthavn følger interesseret med i udviklingen af kunstgræs, der kan være et vigtigt produkt i at forbedre flysikkerheden.